14/5 2006

 

 

 

 

Til Taksationskommissionen for Københavns Amtsrådskreds 2. område.

 

Vedr.: Spørgsmål om bidrag til vedligeholdelse af privat fællesvej Kløverbladsgade, 2500 Valby.

 

 

Synspunkt:

 

Vi mener ikke at den tinglyste deklaration fra 1951 vedrørende fordeling af udgifter til vejvedligeholdelse efter husenes facademeter bør ændres.

 

Vi har følgende bemærkninger til sagen:

 

 

Bemærkning 1:

 

At en tinglyst deklaration kun bør ændres hvis der er væsentlige årsager hertil.

 

Hvis deklarationen skal ændres til kun at vedrøre facademeter til at vedrøre både facademeter og ejendomsvurderingen, må der derfor være sket en ændring der gør, at facademeterberegningen alene er blevet en uacceptabel fordelingsnøgle, og at dette problem kan løses ved at inddrage ejendomsværdien.

 

Da der ikke er sket bygningsmæssige ændringer i gaden siden 1951, er det svært at se begrundelsen for, at ejendomsværdien skal indgå som en ny faktor i beregning af vejbidraget.

 

Der er derimod sket en værdimæssig differentiering af byggeforeningshusene, idet nogle i dag har enfamiliestatus med dertil hørende højere ejendomsværdi end de øvrige med to- eller trefamiliestatus.

 

Vi kan ikke se rimeligheden af at ændre deklarationen med den begrundelse.

 

Hvis deklarationen alligevel ændres, opfordrer vi til, at det først sker efter at den vejrenovering er finansieret, som grundejerforeningen har haft så store problemer med at gennemføre. Den væsentligste årsag til at renoveringen ikke for længst er blevet foretaget, er årelange forsøg på, at ændre fordelingsnøglen til finansiering af vejrenoveringen til ugunst for et mindretal af grundejerforeningen.

 

Denne taksationsforretning er foreløbig sidste led i disse forsøg.

 

 

Bemærkning 2:

 

At der på generalforsamlingen den 19.02.1980 ikke er enstemmighed, og at der alene af denne grund er tale om et ”ulovligt” overgreb på et mindretal af medlemmer af foreningen.

 

 

Venlig hilsen

 

Allan Rasmussen og Kirsten Hviid Nielsen

Kløverbladsgade 48, matr. Nr. 294

2500 Valby